Der er åbent for tilmelding af ture helt frem til selvedagen. Husk derfor at tjekke kortet eller listen inden du tager afsted.
Rørmosen
– turnr: 35Turleder: Finn Okkels
Tidspunkt: 13.00 – 16.00
Mødested: Broen hvor Sortesti krydser vejen Hørhusene
(Roskilde Kommune kommune – nærmeste større by: Roskilde)
Beskrivelse: Rørmosen er en naturperle lige udenfor Roskilde; der er stadig lidt urørt skov tilbage og vi vil bevæge os ind i de øde sumpede områder (rimeligt krævende, som at færdes i en jungle), hvor døde aske- og birkestammer ligger hulter til hulter i sumpene, og de store dådyrflokke helt naturligt skaber gode forhold for biodiversiteten (husk lange gummistøvler); i Rørmosen vokser den sjældne skærm-elm med sjældne insekter som kun findes på den, forskellige orkideer, svampe der har overtaget planternes vækst og får dem til at danne heksekoste, blommepung mv; der foregår gensplejsning når Agrobacterium splejser sine gener ind planterne og omdanner dem til sine næringsstoffabrikker. Der er vilde spiselige planter i stort tal i Rørmosen og meget tid vil blive brugt på planternes sundhedsfremmende indholdsstoffer og også områdets mere uhyggelige giftige planter hvoraf flere er kræftfremkaldende – og de spreder deres ubehagelige giftstoffer til andre planter og omgivelserne. Området har også en tankevækkende historie med en masse spændende løse ender som vi vil udforske og interesserede måske kan arbejde videre med bagefter. Et eventyrligt sted!
Medbring: gummistøvler og forfriskning
Offentlig transport: Bus 207 fra Roskilde Stationscenter til stoppestedet Sortesti på Boserupvej, hvorfra man går ned ad Sortesti til mødestedet ved Hørhusene, hvor der er også er en vejbro over Gedebæksrenden. Broen og stedet kaldes også Nybro, men det navn bruges ikke på Google mv. Det nærliggende hus (med kattepension) hedder Nybrohuset og har adressen Hørhusene 75, 4000 Roskilde