Turbeskrivelse

Der er åbent for tilmelding af ture helt frem til selvedagen. Husk derfor at tjekke kortet eller listen inden du tager afsted.

Kanalstien i Løgstør

– turnr: 5

Turleder: Naturvejleder Karin Winther

Tidspunkt: 13.00 – 15.00
Mødested: Udsigten 2, Løgstør
(Løgstør kommune – nærmeste større by: Løgstør)

Beskrivelse: Traditionen tro afholder Vesthimmerlands Kommune arrangementet, hvor vi kan få lejlighed til at vise noget af kommunens mest unikke natur frem.I 2024 går turen til Løgstør, hvor vi skal se på de vilde blomster, som vokser langs kanalstien.Vi kommer forbi naturtyperne kalkoverdrev, surt overdrev og strandeng, og vi får chance for at møde arter fra den allerøverste hylde indenfor botanikkens verden. Vi håber eksempelvis på at kunne fremvise sjældne arter som sumphullæbe, purpur gøgeurt (vilde orkidéer), blodrød storkenæb, dunet vejbred og bakketidsel. Derudover kigger vi på nogle af de mere almindelige arter, som også kan findes i grøftekanter og på græsplænen hjemme i haven. Vi ser også på nogle af de menneskeskabte udfordringer, naturen skal kæmpe imod, for at opnå en god naturtilstand, hvor mange arter kan vokse side om side.

Turen udbydes i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune

Offentlig transport: Til Løgstør