Turbeskrivelse

Der er åbent for tilmelding af ture helt frem til selvedagen. Husk derfor at tjekke kortet eller listen inden du tager afsted.

Gentofte Sø og Brobæk Mose

Turleder: Grøn Guide Karen Stevnbak

Tidspunkt: 13.00 – 15.00
Mødested: Brogårdsvej 47, græsplænen ved nordenden af søen
(Gentofte kommune – nærmeste større by: Gentofte)

Beskrivelse: Brobæk Mose ved Gentofte Sø indeholder mange forskellige fine naturtyper. Her er rigkær med bl.a. gøgeurter og trævlekroner. Og langs bredden af den meget rene sø vokser bl.a gifttyde og kærsvovlrod. I selve søen er mange forskellige vandplanter, bl.a den meget sjældne Stor najade samt flere kransnålealger. Herudover er der vandløb med vandplanter, hængesæk samt elle- og askeskov. Alt i alt et meget spændende område, på trods af nærheden til København og motorvejen.

Turen udbydes i samarbejde med Foreningen Grøn Guide Gentofte

Medbring: gummistøvler og forfriskning

Offentlig transport: Gå fra Gentofte station eller bus 179 fra Lyngby station