Udby Vig

Turleder: Hanne Gelting

Tidspunkt: 14.00 – 16.00
Mødested: P – plads i skovkant for enden af Hønsehalsvej
(Holbæk Kommune kommune – nærmeste større by: Holbæk)

Beskrivelse: Engene ved Udby Vig rummer relativt store rigkærsarealer af stor kvalitet samt en række små sure overdrev også af god artstilstand. Når det gælder floraen på engområder er det først og fremmest de mange sjældne orkideer, der stjæler billedet. Her vokser ni forskellige arter og yderligere tre har været registreret i området for ikke så længe siden. Flere af områdets orkideer er sjældne. Det gælder fx langakset trådspore, som ved Udby Vig har et af sine sidste voksesteder i landet.

I Hønsehals er visse områder erklæret naturskov. Det betyder, at træerne får lov til at dø og falde af sig selv til stor glæde for bl.a. svampe og insekter. Desuden betyder overgangen til naturnær skovdrift, at skoven i langt højere grad får lov til at så og passe sig selv. Det betyder mere undervegetation. Man taler om en skov i flere etager i stedet for de mere traditionelle søjlehaller med bøgetræer. Et mindre areal ved Hønsehals Skov har karakter af kalkoverdrev.

Turen udbydes i samarbejde med Danmarks Botaniske Forening og DN, Holbæk

Medbring: gummistøvler